av Leif Øgaard
Christiania Schakselskab ble stiftet 4.
februar 1884 på Paulsens Kafé i Møllergata.
Initiativtager var kontorfullmektig Andreas Aarøe som også ble klubbens
formann de første årene.
En forløper for klubben var Christiania
Schackklub som startet opp i 1877, men gikk inn
pga. manglende interesse to år før CS så dagens lys i 1884. Christiania
Schakselskab overtok mye av materiellet som var etter Christiania Schackklub og flere av spillerne fra den gamle klubben gikk
over til Selskabet. Man kan derfor trygt fastslå at
disse to klubbene i alle fall hadde et nært slektskap om ikke de var den samme
klubben som bare hadde hatt en kort pause og startet opp med nytt navn.
I OSS har vi da i dag en utgave av det første nordiske
sjakktidsskriftet, Nordisk Skaktidende fra 1870-tallet, som er stemplet både med
Christiania Schackklub og med Christiania
Schakselskab.
Også den gang kunne det være vanskelig å få folk til å møte i klubben,
og styret satte i gang (også i dag velkjente tiltak) som sjakkskole,
festligheter, matcher mellom klubbens enkelte medlemmer, turneringer osv. Og
det gav gode resultater. Klubben hadde etter hvert ca. 70 medlemmer.
Aarøe satt som formann i ca. 11 år
bortsett fra perioden fra 21/9 1885 til
27/9 1888 da Johs G. Heftye var formann.
Neste formann ble kaptein S.
Vaage. Dette ble en av våre største formenn gjennom historien, en drivkraft
a la Eikrem og Bøckman så vidt jeg kan forstå. Han
ble også formann i Nordisk Schackforbund. Dessuten
var han klubbens og dermed også en av landets fremste spillere.
Det norske sjakkmiljøet var ganske isolert de første årene, og en stor
begivenhet var derfor besøket av en av verdens sterkeste spillere den gang P.S. Leonhardt i
1907.
Man kan ellers lese om denne tiden i Øystein Brekkes utmerkede bok Nordisk sjakk i 100 år, der han bl.a.
forteller at 1870-tallet ble kalt Gullalderen i nordisk sjakk, med bl.a.
sjakktidsskriftet Nordisk Skaktidende (1873-1881) som holdt en overraskende høy
kvalitet.
Eller i følgende artikkel fra norsk skakblad fra 1906-08:
Norske Skakspillere - fra norsk Skakblad 1906-08, udgiver:
J. Archer
Før 1884
Saavidt mig bekjendt var der i Kristiania
ingen Sammenslutning af Skakspillere førend i Begynnelsen
af syttiaarene, da Herrerne Oluf Ursin, Løitnant, senere Driftbestyrer Jacobsen, Kadet, nu Ritmester Jacob Hoel,
Student, nu Bylæge A. Hoel og Musikkhandler
Warmuth dannet en
privat Klub med Sammenkomster hos den ene elller
anden af Medlemmerne. Disse Møder var dog ikke regelmæssige, ligesom der
heller ikke blev spillet altid efter nuværende Spilleregler, der begyndtes
ofte, saaledes med at begge Midtbønder gik frem paa engang.
De fleste Skakspillere havde dengang ingen
synderlig Kjendskab til Skaktheori,
noget enhver Spiller nu for Tiden
anser for absolut paakrævet for at kunne blive
en nogenlunde stærk Spiller. Man kan jo ved stor Øvelse bringe det noksaa langt, men vil dog ofte faa
erfare at unge Nybegynnere, der har studeret noget Theori,
kan komme med Overraskelser der bringer et uventet Nederlag. Af Blade var vistnok da kun Skilling Magazin,
Redaktør Hartivig Lassen, der havde nogen
Skakspalte. Et Samlingssted for nogle af 70 Aarenes
dygtigere Skakspillere var Engebrets Café paa Bankpladsen. Man kunde der næsten daglig blive Vidne til Kampe, mellom
den bekjendte Skakspiller Haakon Muus og Krigskommisær Alb. Jacobsen samt Grosserer Edv.
Eriksen. Foruden ovenævnte var der oftest en hel
Stab af Tilskuere som med spændt Interesse fulgte Spillet. I Athenæum spilledes ogsaa i Lighed med nu, meget Skak. Af mere kjendte
Spillere fra den Tid har vi faaet oppgivet: Statsminister Blehr, anseet for Norges flinkeste Skakspiller, har ved
flere Anledninger bistaaet Chr.a
Schakselskab og Chr.a. Schacklub
i Korrespondance og Telegrafvæddekampe mod Kjøbenhavn,
Gøtheborg o.s.v.
Bankdirektør Johs. G. Heftye er ligeledes en af vore stærkeste
Skakspillere, interesseret Medlem af saavel den gamle Klub som den nuværende Chr.a. Schakselskab. Advokat
Ihlen, Grosserer S.A. Solberg fra Drammen, Grosserer Hvistendahl, Kaptein
Bent Michael Hall, Ritmester Skappel
m.fl. I Slutten
af Syttiaarene stifedes
Christiania Schakklub, hvor der først af var meget
godt fremmøde, men lidt efter lidt gikk Interessen
for Klubben tilbage, indtil den først i Ottiaarene
sygnede aldelses hen. Af Medlemmer kan vi i første
Række nævne Kaptein Bjørnval,
en dygdig og overmaade interessert Skakspiller (vistnok Klubbens Formand); vi
har seet mange godt spillede Partier af ham.
Skolebestyrer Søraas, stærk Skakspiller, der ogsaa med Held spillede Blindt uden Bræt og Brikker.
Pianist Martin Ursin, gammel Opgave-Forfatter
og Løser, dertil en stærk og farlig Modspiller i et Parti.. O. C. Budde, som har forfattet mange smukke Opgaver. Elling
Holst, og vil vi sluttelig nævne Herrerne Skavlan
og Oscar Andresen, der begge staar i første Række saavel i Spillestyrke som Interesse for Skak. |
Statsminister Otto Blehr, ansett som Norges flinkeste spiller |
1884 - Christiania Schakselskab.
Christiania Schakselskabs Stifter, Kontorfuldmægtige
Andreas Aarøe, hvoraf
vi i dag bringer et Billede, kan som faa vise
en aarelang usvækket Interesse for Norsk Skakliv. Ved
sin Elskværdighed og beundringsværdige Udholdenhed formaaede
han at holde Liv i det af ham stiftede Selskab (1884), en Opgave der den Tid maa have været
meget vanskelig. Vor Tid, som gjennemgaaende er meget mere skakinteressert,
kan neppe sammenlignes dermed, dog hører man
desværre ogsaa nu ofte, at en nystiftet Klub efter
ganske kort Tid dør hen. Omkring 2 Aar efter at
Christiania Schakklub var hensovet, fik Hr. Aarøe, som varmt interessert
Skakspiller, den gode ide at samle endel Rester som
overlodes ham efter Klubben og dermed starte en ny kjærkommen
Forening for daværende Skakspillere. For at holde Interessen ved lige blev det gjort
alt muligt, blandt andet ved Skakskole, Festligheder, Matcher mellom Klubbens enkelte Medlemmer, Turneringer etc. med
godt Resultat. I de 11 Aar, som Hr. Aarøe var Formand, gik Selskabet stadig fremover, i de
sidse Aar havde han rigtignok en god Støtte i vor
nuværende energiske Formand, da Viceformand, Kaptein S. Vaage, som senere med unge og
friske Kræfter fortsatte det af Hr. Aarøe saa heldig begyndte og fremdrevne Arbeid
for Norsk Skakliv. |
Andreas Aarøe Stiftet Christiania Schakselskab i 1884 |
Kaptein Svend Vaage
Nedenstaaende
Biografi er delvis Uddrag af en Artikel i Tidskrift
før Schak ved Stortingsstenograf E. Jürgens i
Anledning af Kaptein Vaages
Overtagelse af Formandsstillingen i Det nordiske Schakforbunds
Bestyrelse Nyttar 1902: Født den 30. Marts 1871 tog han klassisk Examen
Artium 1889 og Officersexamen i 1892. I August samme Aar udnævntes han til Premierløitnant
i Infanteriet og avancerede i Oktober 1901 til Kaptein. Siden September 1898 har han
desuden tjenstgjort i Forsvarsdepartementests Armestyrelse. Hr. Vaage traadte ind i Christiania Schakselskab Høsten 1887. Dette
var da ikke mer end 3 år gammelt. Hr. Vaages Avancement inden Selskabet har vært ligsaa rask som hans militære. Allerede i Februar
989 valgtes han til Økonom (Bibliothekar) m.m., paa Generalforsamlingen i Oktober 1891 til Viceformand og
i 1994 til formand, hvortil han senere stadig er gjenvalgt,
men i Virkeligheten havde Selskabeds
Ledelse ligget i Vaages Hænder helt siden 1991. Under denne Tid er da ogsaa Interessen for Skak øget overordentlig, saaledes at Christiania Schakselskab nu tæller sine ca.
70 Medlemmer. Hr. Vaage har altid omfattet Spillet
med levende Interesse. Han begyndte at spille Skak
Sommeren 1887, spillede saa hver Dag i flere Maaneder og blev forholdsvis hurtig bedre Spiller. Han har ogsaa
ofret meget Tid paa Stadium af Spillets Theori. I Turneringen 1889-90 fikk
han 2. Præmie i 1. klasse og i den derpaa følgende
i 1899-1900 1.Premie i 1. klasse. I de mellomliggende
10 aar havde det trods flere Forsøg været umulig at
faa nogen Turnering i stand. Der spilledes sjelden mere alvorlige Partier og omtrent ingen noteredes
op. Heri er nu som sagt indtraadt en kjendelig Forandring til det bedre. I 1906 tog han 1. Præmie i den
3. internationale Officersturnering, hvor han vandt samtlige Partier. Det vil
imidlertid her føre for vidt at nævne alle de Turneringer,
Simultanforestillinger o.s.v., Hr. Vaage med Hæder har deltaget i. Hr. Vaage
var med ved Stiftelsen af det Nordiske Schakforbund
i 1899 i Kjøbenhavn og deltog i den der samtidige
afholdte Turnering som eneste Repræsentant for Norge. Paa
Generalforsamlingen i Christiania Schakselskab samme Høst valgtes han til det
ene af de to norske Medlemmer af Forbundets Styrelse og altsaa
1902 til dens Formand. Efter de nordiske Schakkongresser i Stockholm 1897, i Kjøbenhavn
1899 og i Gøteborg 1901, var Aaret 1903 Turen
kommet til Kristiania at afholde en nordisk
Skakkongres, den anden under det nordiske Skakforbund. Indbydelsen hertil udgik ogsaa fra Christiania Schakselskab og offentliggjordes i
Aprilheftet af
Tidsskrift før Schack. Resultatet findes i G. &L. Collijn: Det nordiske Skakforbunds 2. Kongres med
Turnering i Kristiania den 9.-21. August 1903.
Hvilket Arbeide hermed har været forbunden, kan man
tænke sig, og vi skal indtage nogle Bemerkninger
derom fra ovenævnte Bog: Efter Middagen tilbragte
Deltagerne flere Timer i hyggeligt og behageligt Samvær. Af alle udtaltes de
bedste Lovord over Anordningerne ved og Ledelsen af Turneringen. Denne var ogsaa mønsterværdig og hele Turneringen forløb uden den
mindste Knirk. Men saa var ogsaa
Turneringens Leder, Kaptein S. Vaage
utrættelig, altid tilstede ordnede med det hele. Flere Gange under Festens
Løb bragtes der ham ogsaa fra forskjellige
Hold den hjerteligste Hyldest samt den varmeste Tak. Kongressen kan i sin
Helhed betegnes som særdeles vellykket. Særlig maa bemerkes, at ingen af Spillerne traadte
ud af Turneringen, Det Anførte vil være tilstrækkeligt til at
vise, at Hr. Vaage har indlagt sig store
Fortjenester af Christiania Schakselskab, saavel
som norsk Skakliv i det hele taget. Sterkt optaget som han har været, har han stedse været
parat til at ofre sin Fritid til Fremme heraf.. Også hans jevne,
vindende Væsen har sin store Andel i, hvad han har udrettet for Skaklivet i Norge, og det er et levende Ønske inden
Christiania Schakselskab, at han endnu længe maa taa virke til det ædle Spils Fremme. |
Kaptein S. Vaage (1871-1928) Formann: 1894-1903
og 1905-1911 |
Emil Jürgens om den første tiden i
Christiania Schakselskab (Fra Norsk Sjakkblad i andledning
OSS 50-årsjubileum) De
første år av Christiania Schakselskabs historie er
preget av initiativ og fremgang. I første års turneringer deltok 30 spillere,
samtidig førsøktes starten av et norsk sjakkblad,
som ikke blev undt noe langt liv. Da selskapet året
efter flyttes inn i Hotell Norge, var medlemstallet
øket til 60., og efter at det i de par følgende år
vant en korrespondanseturnering mot Göteborg Schacksällskap
med 1,5-0,5, steg medlemstallet ytterligere til 75. Men så gikk det nedover,
medlemstallet dalte til 32, på 10-årsdagen møtte 15 mann, og ikke spilte
turneringspartier avdømte man på den måte at den spiller som hadde mødt frem flest ganger, vant partiet. |
|
Nordisk
turnering i
1903 i Kristiania. Stående
nærmest ved veggen leder for arrangementet, Svend Vaage og Johs. G. Heftye |
|
Den tyske Skakmester P.S. Leonhardt gjester Christiania Schakselskab i 1907
Den tyske Skakmester
P.S. Leonhardt har i dagene 3.-5. Mai været Christiania Schakselskabs Gjest.
Hr. Leinhardt hører til de sterkeste Skakspillere, som for tiden findes. Han
er født i Leipzig og er 29 Aar gammel. I Studieøiemed har han bereist
England, Tyskland, Holland og Danmark. Han har i Vinter opholdt sig i
Stockholm, hovedsagelig for å forberede en ny Udgave af Brødrene Collijns
Lærebog i Skak. Fredag den
3. Mai om Aftenen spillede han 4 Partier samtidig mod Klubbens sterkere
Spillere. Tallrige Medlemmer overvar Opvisningen, som efter ca. 3 Timers Kamp
endte med, at Hr. Leonhardt vandt 2 Partier, tabte 1 og fikk 1 Remis. Lørdag kl.8 spillede Mesteren 6
Partier samtidig blindt, uden at se Bret eller Brikker.
Efter næsten 6 Timers Kamp vandt han 3 Partier, tabte 2 medens 1 blev hævet
som Remis. De norske Spillere sad i et Værelse for sig, hvor der var sørget
for, at Tilskuerne stadig kunde følge Partiernes Gang. Kl. 11.30 sluttede det
første Parti med Remis. Nu gik det Slag i Slag, men først hen ved Kl. 2
sluttede det sidste Parti med Seier for en af
Klubbens Medlemmer. Lige til det sidse spillede Mesteren med en aldrig
svigtende Nøiagtighed, og betegnede er det, at han
i intet Parti begikk nogen grovere Feil. Da det sidste Parti var afsluttet, gav Begeistringen sig Luft i en livlig Applaus til Hr. Leonhardt. Søndag Kl.5 begyndte den store
Simultanforestillingen. 21 norske Spillere deltog, deraf var 2 fra Drammen.
Opvisningen varede i ca. 6 Timer med det Resultat, at Hr. Leonhardt
vandt 12, tabte 5 og fik 4 Partier Remis. Spillet blev afbrudt ved 10-tiden,
og man togede fra Spillelokalerne ovenpaa til en Sexa, Christiania Schakselskab holdttil
Ære for Hr. Leonhardt. Formanden, Hr. Kaptein Vaage, holdt Tale paa tysk for Hædersgjesten, som
havde vundet alle ved sin ligefremme, elskværdige Optræden. Talen fulgtes af
3 Gange 3 Hurra. Senere talte Hr. Vaage for Selskabets Skytsaand,
som var anonym, men som vi dog alle kjendte, og som
havde gjort det muligt for os at se var Gjest hos
os i aften. Hr. Heftye holdt Tale for Selskabets mangeaarige Formand. Også disse Taler ble efterfulgt af
Hurra. Efterpaa serveredes Kaffe i Spillelokalerne,
hvor Simultanspillet avsluttedes, og det hyggelige
og blivende Samvær endnu fortsattes udover Natten. - Hr. Leonhardt
afreiste Tirsdag over
Hamburg til Ostende, hvor han skal deltage i Turneringen. |
|
Christiania Schakselskabs
beste spillere i 1907
Men kan få en pekepinn om dette i det Norsk Skakblad arrangerte en
korrespondanseturnering.
CS seniorlag besto av:
1. Kaptein S. Vaage
2. Bankassistent E. Skjønberg
3. Cand.Jur Hj. Andresen
CS juniorlag:
1. Student T. Aalheim
2. Kontorist J.A. Brekke (kommende norgesmester)
3. Kontorist K.Larsen
PARTIER
Kommende statsminister Otto Blehr kombinerer:
1. e4 e5 2. Sf3 Sc6
3. d4 ed 4. Lc4 Df6 ?! 5. e5?
Ofrer e-bonden med håp om å kunne utnytte e-linjen. Men dette
fungerer ikke ved riktig spill. 5... Sxe5 6. Sxe5 Dxe5+ 7. Le2 Lc5 8. O-O Se7 Godt
nok, men bedre er Sf6
9. Ld3 d6 [Ungår fellen: 9... O-O 10. Te1 Df6 11. Dh5 med dobbelttrussel
h7/c5;
9... d5!] 10. Sd2 Lf5 11. Sf3 Dd5 [11... Lg4!] 12. Te1 Lxd3 13. Dxd3 Nå
har hvit hindret rokade side Se7 henger. 13... f6? [13... Kf8!] 14. Ld2 Kf7 En plausibel kunstig rokade, men nå finner statsminsteren taktiske vendiger noen og enhver ville vært fornøyd med! 15. c4! Nå kan sort ikke slå e.p. med 15.-dxc3 pga. 16.Txe7+ fulgt av 17.Dxd5. Merk at 15.-Dh5 besvares med 16. De2! med dobbelttrussel Dxe7+ og Sg5+ 15... Dc6 [15... Dh5 16.
De2 Tae8 17. Sg5+ Kg6 18. g4 Dh4 19. Dd3+] 16. Sg5+! fg [16... Kf8 17.
Sxh7+ Kf7 18. Sg5+ Kf8 med trolig avgjørende
angrep.]
17. Txe7+! Helt
avgjørende offer. Sort blir nå forsert matt. 17... Kxe7 18. Lxg5+ Kf8 19. Df5+ Kg8 20.
De6+ Kf8 21. Le7+ Ke8 22. Lf6+ Kf8 23. De7+ Kg8 24. Dxg7# Et
imponerende parti av Norges kommende statsminister, selv om motstanderen ikke
var på høyden. [1:0] Klubbstifter Heftye briljerer:
1. e4 d5 2. ed Sf6 3. d4 Sxd5 4. Sc3 e6 5. Sf3 Le7 6. Ld3 O-O 7. O-O c5 8. dc Sxc3 9. bc Lxc5 10. Sg5 g6? 11. Sxh7! En enkel og sterkt. 11... Kxh7 12. Dh5+ Kg8 13. Dxc5 b6 14. De3 Sort kongefløy et svekket, og Heftye satser derfor på angrep 14... Lb7 15. Dh6 Dd5 16. f3 Dc5+ 17. Kh1 Dxc3 Primært for å kunne bringe dronningen til g7 18. Lg5 Dg7 19. Dh4 Dh7 20. Dg3 Sd7 21. Tab1 Sc5? 22. Tb4! Bringer
forsterkninger til angrepet. 22... f5 23.
Th4 Dd7 24. Dh3 Dg7 25. Lh6 De5 26. Lxf8 Txf8 27. Th6! Kf7 28. Dh4 Tg8 29.
Th7+ Tg7 30. Txg7+ Kxg7 31. Dg3 Dxg3 32. hg og sort gav op efter yderligere endel
træk [1:0] Formann Kaptein S. Vaage legger en felle:
1. e4 d5 2. ed Dxd5 3. Sc3 Dd8 4. d4 Sf6 5. Sf3 I betrakning kom også Ld3 5... Lg4 6. h3 Lxf3 7. Dxf3 c6 8. Le3 e6 9. Ld3 Sbd7 10. O-O Ld6 11. Se2 O-O 12. c4 Tc8 13. b3 Te8 14. Sg3 b6 15. Tad1 Dc7 16. Lb1 e5 Hvis 17. Sf5, så e4. På 17. Df5 kan følge exd4 18. Lxd4 Lxg3 10. Lxf6 Sxf6 20.fxg3 Dxg3 17. Se4 Sxe4 18. Lxe4 g6 For å hindre Lf5 19. Lh6 ed Hvis 19.-f5, så 20.Lxf5! og sort kan ikke ta løperen. 20. Txd4 Le5 21. Td2 Sc5 Hvit truet å vinne bonde med Lxc6 Dxc6 23. Dxc6 Txc6 24. Txd7 22. Tfd1 En felle som sort går i 22... Lh2+? 23. Kf1! Txe4 [23... Sxe4 24.
Td7 Te7 25. Txc7 Lxc7±] 24. Df6 Se6 Heller ikke Le5 eller De5 hjelper i det hvit da fortsetter med 25. Td8+ osv. 25.
Td7 Tf4 Bedre var 25.-Te1+
26. Kxe1 De5+ 27. Dxe5 Lxe5 hvorved sort lengere ville ha kunnet holde spillet. 26. Txc7 [1:0] |